Gode råd til valg og vedligeholdelse af briller
Gode råd til valg af briller
Nedenfor kan du finde nogle af de gode råd til briller, stel, kontaktlinser, læsebriller, beskyttelsesbriller og solbriller, som vi har fået igennem tiden. Det kan især være nyttigt at kigge igennem, inden man bestiller varer på nettet.
Briller og solbriller
1. Vælg briller uden ramme – de såkaldte rimless/ frameless eller garniture stel. Ved at kombinere letvægtsstel med antirefleks glas får du næsten usynlige briller.
2. Brug briller til at ændre dit personlige look. Selv hvis du ikke har brug for briller med styrke, kan et par smarte briller med almindelige glas ændre dit look på få sekunder. Hvad enten man går efter “den smukke bogorm” eller “glam stjerne”, kan man blot vælge et stel, tilføje klare antirefleks glas og med et knips med fingrene ændre sit look.
3. Skjul tykkelsen. Et trick til at skjule tykke glas er at vælge et stel med bred stænger (arme).
4. Hold dine briller rene. Man bliver overrasket over hvor mange mennesker, der ikke ved hvordan man passer på sine briller. Bedste metode er at bruge en pudseklud af mikrofiber. Herudover er det en god ide at fugte glasset før aftørring med kluden. Den bedste måde du kan bevare belægninger på dine glas på, er at vaske dem med almindeligt opvaskemiddel eller glas-/ skærmrens, som du kan købe i de fleste dagligvarebutikker eller hos din optiker.
5. Undlad at pudse glaskanten. Hvis du har problemer ved kørsel om natten, kan du opleve blændende ringe, selvom du bruger antirefleks glas. Ringene opstår ofte hvis du pudser glaskanterne. Du får begrænsede visuelle fordele ved at pudse glaskanterne, så hvis du kører meget om natten, kan du eventuelt springe pudsning af glaskanterne over.
6. Vælg farvede glas – det kan gøre en stor forskel. For eksempel er ravfarvede eller brune polariserede glas perfekte til tennis, skiløb, sejlads, fiskeri og kørsel. Gule glas passer godt til jagt og skydning. Grå er fantastiske til golf, vandsport, kørsel og flyvning. Rødlige eller rosa glas er gode til skiløb og fiskeri, og grønne glas er gode til alle formål.
7. Har du en skrue løs? Hvis du har problemer med, at små skruer i stellet arbejder sig løse, kan du “forsegle” skruen med en lille smule klar neglelak. Det afholder skruerne fra at løsne sig, og skruerne kan stadig fjernes hvis det bliver nødvendigt. Vær ekstra omhyggelig med ikke at få lakken på glassene.
8. Skærmbriller. Alle computerbrugere der bruger 3-9 timer om dagen på pc’en vil kunne drage stor fordel af skærmbriller.
Kontaktlinser
9. Pas på farvede kontaktlinser. Hvis du bruger kontaktlinser der ændrer øjenfarven uden styrke, skal du stadig have foretaget en synsprøve. Kontaktlinser er sundhedsprodukter, og hvis de ikke tilpasses under en øjenlæges eller optikers tilsyn, kan kontaktlinserne forårsage en række helbredsproblemer for dine øjne.
10. Vær nøjagtig. Hvis din kontaktlinseoptiker har anbefalet dig et bestemt mærke, f. eks. Acuvue Oasys, skal du købe netop denne linse. Den enkelte handlende/ webshop kan ikke lovligt ændre synsattesten til et andet mærke, som f. eks. Freshlook Colors. De kontaktlinser du bestiller, skal være præcis de samme, som din læge eller optiker har skrevet på din synsattest. Hvis du ønsker noget andet, skal du have lægen eller optikeren til at ændre synsattesten. Alle kontaktlinser har forskellig pasform på grund af basiskurve og diameter. Det er kun din øjenlæge/ optiker, der kan sørge for korrekt pasform.
Category: Gode råd


